| Ordets mand |
Biografier Forfatter. Værge, Johannes Beskrivelse. Johannes Møllehave har i årtier haft en enestående position i den danske offentlighed. Hvem anden ville kunne sprede sig over så meget, ytre sig så meget, fastholde så megen opmærksomhed - og blive værdsat af så mange? Det er åbenlyst, når man kender lidt til Møllehave som taler eller forfatter, at han - i kombination med en usædvanlig hukommelse - lever på spontane indfald, på sin sans for humor og en evne til rammende, letforståelige formuleringer. Det, han har beskæftiget sig med, er ikke styret af en systematisk, akademisk metode, men af en nysgerrighed, der ligner barnets: en trang til at finde ud af, hvad det her drejer sig om, og hvad det vil mig. Denne bog etablerer et overblik over, hvad der er på færde i Møllehaves omfangsrige og mangfoldige værk, og der viser sig en række gennemgående temaer. Alt sammen handler om at være menneske - skrøbeligt menneske - i samspil med en tilværelse, som er gådefuld. Men livet rummer samtidig en uudtmmelig, guddommelig kærlighed, som vil hjælpe mennesket til at åbne sig tillidsfuldt for det livgivende, hengive sig til det frit strømmende. Og dér gemmer de store gaver sig. Gennemgangen af forfatterskabet giver også et billede af manden selv. Bogen har derfor også karakter af en biografi. Johannes Møllehave som fortæller, forkynder og fortolker. |
Tilbage


Søg i produkterne


Indkøbskurv