| Etik |
Filosofi Forfatter. de Spinoza, Baruch Beskrivelse. Titlen på den hollandske filosof Baruch de Spinozas (1632-77) hovedværk kan nok undre en smule, for i første omgang synes "Etik" (1677) at beskæftige sig med metafysik (væren og eksistens) og erkendelse (ideer og sandhed). Det skyldes, at Spinoza går grundigt til værks og først må have afklaret, hvad den virkelighed, vi foregiver at tale om og være en del af, er for en størrelse. Dualismens sædvanlige drilagtigheder - legeme versus ånd - overvindes i en særlig monistisk bestemmelse af Gud som altings grund og virken, og herfra kan vi så gå over til det egentlige tema: mennesket selv qua følelser og forstand. Det spørgsmål, der her overalt trænger sig på, handler om det gode liv, om mulighederne for at leve godt - i lyst såvel som i ro og balance med sig selv. Her bliver det klart, hvorfor værket hedder "Etik", og hvorfor der herfra går en venlig hilsen bagud til såvel Aristoteles som epikuræerne og stoikerne: det handler ikke om at bekæmpe eller fornægte følelserne, men om at leve oplyst og i frihed med dem, fordi forstanden lærer at forstå og skaffe sig indsigt. Nyrevideret udgave ved dr. phil. C. H. Koch, der samtidig har forsynet værket med en grundig indledning. |
Tilbage


Søg i produkterne


Indkøbskurv