Det er altid spændende at finde ud af, hvilken aktie eller aktiv der gav det største afkast i løbet af året. For at noget bliver til et afkast, så kræves der selvfølgelig, at dette bliver realiseret. Med andre ord skal man sælge ud af sin beholdning for at realisere det. Derefter skal man selvfølgelig svare skat af dette afkast.
Stigningerne på aktiemarkedet er dog nærmest intet i forhold til kryptomarkederne, hvor Shiba Inu (SHIB) gik op med omkring 14.000.000% fra august 2020, da den toppede i år. Bitcoin (BTC) har også haft sin store stigning, som kan ses på kursen ved at klikke her. Disse to er selvfølgelig ikke de eneste mønter, der virkelig har haft fart på – vi har blot udvalgt én kendt og én mindre kendt mønt.
Kigger vi tilbage på aktiemarkederne, så har den kontroversielle aktie GameStop (GME) haft det størst mulige afkast på 815% i løbet af 2021, skriver Investopedia. Dette er ekstremt højt for aktier, hvor man normalt forventer et gennemsnitligt afkast på omkring de otte procent om året, hvis man kigger på en lang årrække (som man plejer at gøre). StoneCo (STNE) er den aktie, der er faldet med i år med et afkast på -81,8%. Det har været et hårdt år for nogle virksomheder, mens det har været et vanvittigt år for andre virksomheder.
Generelt kan man sige, ifølge Investopedia, at de bedste aktier var dem, der var memes, kunstig intelligens, vacciner og noget med olie. Dem der ligger i bunden var primært de virksomheder, der har med betalinger at gøre. Det har været spændende at følge med på markederne i 2021, og det bliver kun mere spændende at se, hvad 2022 har at byde på. Hvad tror du selv, der kommer til at ske? Fortsætter det på denne måde – eller vil tingene ændre sig meget i løbet af 2022?